Beregn ca. 75g.(optøede) kammuslinger per person.
- De optøede kammuslinger skæres i 2-3 skiver på tværs af fibrene, så man får fine, runde skiver.
- Det gøres nemmest, når kammuslingerne kun lige er halvt optøede.
- Læg skiverne i en lille skål. Drys en blanding af groft salt eller flagesalt og sukker i forholdet 1:1 over kammuslingerne.
- Til 300 g. muslinger skal bruges omkring 1/2 spsk salt og 1/2 spsk sukker. Brug ikke fint salt.
- Lad kammuslingerne stå tæt filmet i køleskabet et døgn og vend dem et par gange undervejs.
- En halv time inden retten skal serveres, duppes kammuslingerne forsigtigt tørre og lægges på et rent viskestykke.